Om os

OM FNU

FNU Danmark er en landsdækkende, samfundsengagerende forening for unge med interesse for Norden, nordisk samarbejde og sproglig og kulturel forståelse på tværs af grænserne. Og for unge med hang til finsk sauna, islandsk film, ny svensk rock, midnatssol på nordnorske fjelde eller noget af alt det andet som regionen Norden er så rig på.

Foreningen er en del af Norden-bevægelsen. Vi er en ægte international organisation med ungdomsafdelinger i Finland, Færøerne, Island, Norge og Sverige. Dermed har vi i sagens natur en tæt forbindelse med mange andre unge i hele Norden som interesserer sig for det samme som os — nemlig samarbejde og venskab på tværs af de nordiske landegrænser.

HVORFOR?

Vores budskab er enkelt: Når vi lærer mennesker, samfund, kultur og natur i de nordiske lande bedre at kende, får vi også en større forståelse for vores eget udgangspunkt, for vores egen måde at se på resten af verden og for de ting Norden kan bidrage med.
Gennem de venskaber vi skaber i det folkelige nordiske samarbejde, får vi ikke alene blik for de værdier og kulturelle træk som vi i større eller mindre grad deler; vi bliver også konfronteret med vores forskelligheder — der ofte viser sig at være overraskende, finurlige, besværlige eller morsomme. Nogle gange er Reykjavik lige om hjørnet, og nogle gange er Skåne en by i Rusland.

Sammen med resten af Norden udvider vi vores verden.

FORENINGEN

Vi har omtrent 200 medlemmer i Danmark fordelt på to lokalafdelinger der arrangerer forskellige nordiske aktiviteter for (og af) medlemmerne i nærområdet, og har eksisteret som landsforening siden 1992. Vi mødes tit på tværs af lokalafdelingerne – til fælles nationale arrangementer eller på rejser til de andre nordiske lande. Vi er en del af Foreningerne Nordens Ungdomsforbund (FNUF), der er paraplyorganisation for os og vores søsterforeninger i de andre nordiske lande. Vi er også ungdomsorganisation for Foreningen NORDEN i Danmark.

SOM MEDLEM FÅR DU

  • Mulighed for at deltage i en lang række nordiske arrangementer — både i din lokalafdeling og på landsplan – og at blive inviteret med på spændende rejser til de andre nordiske lande. Du kan fx tage med til Malmøs traditionsrige krebsegilde, tage med Saunaekspressen til Finland eller hænge ud på det store, årlige Café Norden-arrangement der går på omgang mellem landene.
  • Mulighed for og støtte til selv at arrangere nordiske aktiviteter og rejser.
  • Mulighed for foreningspolitisk indflydelse i vores lokalstyrelser og i landsstyrelsen, som tager sig af foreningen til daglig.
  • Rabat i nogle af de største friluftsbutikker i Danmark. Se rabataftalerne.

Medlemskabet af Foreningen NORDENs Ungdom koster kun 100 kr. pr. kalenderår, så det er da bare om at komme i gang.

Vi ses i Norden!


English:

FNU — THE NORDIC YOUTH ASSOCIATION IN DENMARK

Foreningen NORDENs Ungdom (The Youth League of the NORDEN Association in Denmark) is a Danish organisation which aims to create connections and strengthen the cooperation between young people in the Nordic countries and enhance our mutual understanding of the Nordic languages, cultures and societies.

The youth association was founded in 1992 and has about 200 members divided into two local chapters. Every year we organise a smörgåsbord of local cultural activities, national-level projects as well as quick trips and serious expeditions to all corners of the Nordic region.

Our members have very varying interests and reasons for joining, but we are all in one way or another enthusiastic about Nordic cooperation and new experiences. Locally, we might meet up to go to concerts with new, exciting artists from the other countries, throw Nordic movie nights or cinema trips, visit Viking fairs or art exhibitions together, or have a workshop on New Nordic Cuisine. A few times a year, many of us will travel with the association to events, to go hiking, or to attend conferences in the other Nordic countries, and get the chance to improve our language skills, immerse ourselves in culture, and build long-lasting friendships.

As a member you get invited to all our activities and trips abroad. You’ll also receive awesome discounts from the most popular Danish outdoor shops. The membership fee is only DKK 100 per year (DKK 200 if you’re older than 30). Become a member here! Read more about upcoming activities in our calendar, or check out our page on Facebook.

If you have any questions or wish to know more about our association, don’t hesitate to contact us at kontakt@fnu.dk.