Det årlige Hanalys-arrangement på Hanaholmen i Finland blev i år afholdt online, hvor temaet var klimaforandringer. Panelet var ministre fra de fem nordiske lande, og FNU var inviteret med.
Først blev klimakrisen belyst fra fem forskellige perspektiver, hvor hver paneldeltager havde sit eget emne. Den finske miljøminister Krista Mikkonen lagde ud med menneskerettighedernes relation til klimakrisen, hvor den centrale pointe var, at alle skal være med for at klimakrisen kan løses. Særligt unge og børn skal have ret til deltagelse, men også samerne bør inddrages mere og have sikret deres rettigheder, da klimakrisen særligt truer samekulturens overlevelse. Finland har derudover særligt sikring af retten til vand, sanitet og hygiejne som deres indsatsområder i verden. Den globale fakkel blev overtaget af den norske udenrigsminister Ine Søreide, der talte om klima og konflikt. Søreide påpegede, at klimakrisen får verdens eksisterende konflikter til at eskalere og nye konflikter til at opstå. Ekstremistiske grupper rekrutterer allerede personer med et levegrundlag, der er tabt eller truet på grund af klimakrisen. Klimahåndtering er derfor også konflikthåndtering.
Sveriges udenrigsminister Ann Lind påpegede klimakrisens sammenhæng med kønnenes ligestilling. Kvinder og piger udgør størstedelen af verdens fattige og har en højere dødelighed end mænd i forbindelse med klimaudfordringerne. Kønsskellet øges som følge af klimakrisen, hvor kvinder får dårligere adgang til vand og sanitet. Verdens kvinder skal derfor uddannes til at bidrage til klimaløsningerne og gives rettigheder til land, arv osv. og dermed stå mere sikkert i klimakrisen. Det dystre billede af klimaforandringernes effekter fortsatte med den islandske udenrigsminister Guđlaugur ƥórđarsons fortællen om forandringerne i Arktis, og hvordan vi i Norden tydeligt kan se klimakrisens hærgen. Dette skal bremses med viden, ny såvel som eksisterende og lokal viden.
Den danske udenrigsminister Jeppe Kofoed afsluttede oplægsrækken med en optimistisk note om, at verdensdiplomatiet står stærkt og kan tage fat om klimakrisen, særligt med USA’s indtræden i Parisaftalen. Opgaverne for verdensdiplomatiet er dog til at få øje på, eksempelvis øger både Asien og Afrika deres kulforbrug, hvilket Norden sammen med FN bør hjælpe med at standse. Norden skal fortsat vise globalt lederskab på klimaområdet, og vi skal fuldføre missionen om at udrydde både fattigdom og redde planeten.
Diskussionen til sidst understregede de nordiske landes fælles front og enighed om løsningen af klimakrisen: Vi skal lede via vores gode eksempel. En konklusion, som klimaforskeren Iloha Riipinen fra Stockholm universitet mente skulle suppleres med en uddannelses- og vidensudvekslingsindsats fra nordisk side. Norden som det gode eksempel, bør også hjælpe andre aktivt. Som FNU-medlemmer kan det kun gælde os, at Norden er førende på området og danner fælles front mod krisen. Særligt med Riipinens barske pointe i baghovedet: vi må hjælpe til løsninger i hele verden, også for at redde os selv og vores varmefølsomme region.
- Skrevet af Andreas Ejby Nielsen, 10/02/2021.