Landsmøde 2021 og ny landsstyrelse

FNUF – Foreningen NORDENs Ungdom

D. 27/3 2021 afholdte Foreningen Nordens Ungdom sit landsmøde i FNF’s lokaler i Snaregade i København, hvor den siddende landsstyrelse var fysisk til stede og alle andre desværre måtte deltage via en teams-forbindelse. Landsmødet bød, trods den nok rekord korte varighed, på en del udskiftninger i foreningens landsstyrelse.

Den nye landsstyrelse består af Andreas Ejby Nielsen som landsformand, Pernille Randrup Pedersen som næstformand, Thomas Hein Klith som kasserer og de to styrelsesmedlemmer Jacob Schultz og Rasmus Gregers Madsen.

Den nye landsstyrelse vil gerne takke afgående landsformand Elisabeth Skautrup for hendes store arbejde i foreningen og ikke mindst hendes store bidrag til, at foreningen er så veldrevet, som den er i dag. En stor tak skal ligeledes gå til afgående næstformand Erhardt Gaard-Petersen og kasserer Rasmus Gregers Madsen. Rasmus har valgt at forsætte som styrelsesmedlem og vil sammen med lokalrepræsentanten fra København være den nye styrelses uundværlige og erfarne “gamla gubbar” 😉

Nok er ordet ”ny” et nøgleord i dette opslag, men de ovenstående nye navne i landsstyrelsessammenhæng er garvede bestyrelsesfolk og aktive medlemmer fra FNU Aarhus. Pernille er mangeårigt FNU-medlem og kasserer i Aarhus, Andreas er lokalformand i Aarhus og sad i landsstyrelsen som styrelsesmedlem inden sit skifte til landsformandsposten, Jacob sidder i bestyrelsen i Aarhus, ligesom Thomas, der også er professionel revisor og nu trygt holder foreningskassen i sine hænder.

FNU Aarhus har gennem det sidste år vist, trods denne svære tid for foreninger, at der er vilje og kræfter til at have en aktiv forening lokalt, og det ønsker vi også at bringe ind i foreningen nationalt. Vi retter et lyst blik mod fremtiden, og glæder os i den nye landsstyrelse til at fortsætte med arbejdet i FNU!

Hanalys 2021

Hanalys 2021

Det årlige Hanalys-arrangement på Hanaholmen i Finland blev i år afholdt online, hvor temaet var klimaforandringer. Panelet var ministre fra de fem nordiske lande, og FNU var inviteret med.

Først blev klimakrisen belyst fra fem forskellige perspektiver, hvor hver paneldeltager havde sit eget emne. Den finske miljøminister Krista Mikkonen lagde ud med menneskerettighedernes relation til klimakrisen, hvor den centrale pointe var, at alle skal være med for at klimakrisen kan løses. Særligt unge og børn skal have ret til deltagelse, men også samerne bør inddrages mere og have sikret deres rettigheder, da klimakrisen særligt truer samekulturens overlevelse. Finland har derudover særligt sikring af retten til vand, sanitet og hygiejne som deres indsatsområder i verden. Den globale fakkel blev overtaget af den norske udenrigsminister Ine Søreide, der talte om klima og konflikt. Søreide påpegede, at klimakrisen får verdens eksisterende konflikter til at eskalere og nye konflikter til at opstå. Ekstremistiske grupper rekrutterer allerede personer med et levegrundlag, der er tabt eller truet på grund af klimakrisen. Klimahåndtering er derfor også konflikthåndtering.

Sveriges udenrigsminister Ann Lind påpegede klimakrisens sammenhæng med kønnenes ligestilling. Kvinder og piger udgør størstedelen af verdens fattige og har en højere dødelighed end mænd i forbindelse med klimaudfordringerne. Kønsskellet øges som følge af klimakrisen, hvor kvinder får dårligere adgang til vand og sanitet. Verdens kvinder skal derfor uddannes til at bidrage til klimaløsningerne og gives rettigheder til land, arv osv. og dermed stå mere sikkert i klimakrisen. Det dystre billede af klimaforandringernes effekter fortsatte med den islandske udenrigsminister Guđlaugur ƥórđarsons fortællen om forandringerne i Arktis, og hvordan vi i Norden tydeligt kan se klimakrisens hærgen. Dette skal bremses med viden, ny såvel som eksisterende og lokal viden.

Den danske udenrigsminister Jeppe Kofoed afsluttede oplægsrækken med en optimistisk note om, at verdensdiplomatiet står stærkt og kan tage fat om klimakrisen, særligt med USA’s indtræden i Parisaftalen. Opgaverne for verdensdiplomatiet er dog til at få øje på, eksempelvis øger både Asien og Afrika deres kulforbrug, hvilket Norden sammen med FN bør hjælpe med at standse. Norden skal fortsat vise globalt lederskab på klimaområdet, og vi skal fuldføre missionen om at udrydde både fattigdom og redde planeten.

Diskussionen til sidst understregede de nordiske landes fælles front og enighed om løsningen af klimakrisen: Vi skal lede via vores gode eksempel. En konklusion, som klimaforskeren Iloha Riipinen fra Stockholm universitet mente skulle suppleres med en uddannelses- og vidensudvekslingsindsats fra nordisk side. Norden som det gode eksempel, bør også hjælpe andre aktivt. Som FNU-medlemmer kan det kun gælde os, at Norden er førende på området og danner fælles front mod krisen. Særligt med Riipinens barske pointe i baghovedet: vi må hjælpe til løsninger i hele verden, også for at redde os selv og vores varmefølsomme region.

  • Skrevet af Andreas Ejby Nielsen, 10/02/2021.
Tak for et godt årsmøde 2020!

Tak for et godt årsmøde 2020!

Vi glæder os over, at årsmødet gik nemt og godt med den virtuelle løsning og kun få deltagere ved fysisk fremmøde.

Med vores vanlige dirigent med på fjernforbindelse fik vi samlet op på foreningen, efter et noget anderledes år og nogle seriøse overvejelser omkring foreningens fremtid.
Vi fik vendt flere vedtægtsændringer, en hel ny økonomimodel og vores samarbejde med lokalforeningerne, som vi ønsker at styrke det næste år.

Årsmødet blev afholdt i Aarhus d. 12. sep. på Dokk1, hvor vi havde lånt et lokale for dagen til foreningen. Vi havde fremmødte fra både København og Århus, men alle medlemmer kunne følge med hjemmefra via Teams.
Det fungerede så godt, at vi måske vil benytte denne løsning i fremtiden også, da det kan give medlemmer, som ikke har tid til lange rejser en mulighed for at kunne være med hvor det sker.

Vi fik valgt en ny styrelse med den forhenværende formand Elisabeth Skautrup ved roret, vores dejlige færing Erhard Petersen som næstformand, kassereren Rasmus Gregers Madsen endnu engang på skattekisten og den nyvalgte randaarhusianske lokalformand Andreas Ejby Nielsen som styrelsesmedlem.

Det kommende år vil byde på en større indsats for at komme ud til lokalforeningerne, et øget fokus på at komme ud i naturen omkring os og mere indhold på de virtuelle platforme.

Vi glæde os meget til at komme i gang og afholder allerede møde d. 29. sep. igen, hvor landsstyrelsen vil lægge de mere konkrete planer for hvad der skal ske den kommende tid. Hold øje med din indbakke, hvor vi kommer til at sende opdateringer og kommende arrangementer!

Vi ses i Norden!

Besøg på Den Norske Ambassade i København

Besøg på Den Norske Ambassade i København

Vi besøgte Den Norske Ambassade fredag eftermiddag for at høre mere om deres virke, deres historie og den norske interesse i Arktis.

De norske ambassade har til formål at præsentere Norges interesser i Danmark. Derfor er de en aktiv medspiller i politik, kulturen, erhvervslivet og det nordiske samarbejde blandt deres og vores borgere.

Vi blev budt velkommen af Erlend Sannes Hadland, som er ambassadesekretær og er en af de udsendte administrative medarbejdere, som udskiftes med 3-4 års mellemrum. Han er ansat af ”Utenrikstjenesten”, som samlet har ca. 2.550 ansatte og 99 udenrigsstationer.
Han fortæller at tilstedeværelsen i andre lande kan være skiftende, alt efter den politiske prioritering, med eksemplet på en halvering af udsendte til ambassaden i København over de seneste år. Der er sket et skifte, hvor man i langt højere grad flytter opgaverne over på ansatte, som er fra lokalområdet og har den rigtige ekspertise.

Selvom ambassaden kun har været ude omkring Langelinje siden 2015, så har Norge haft en dansk ambassade i København siden 1905 – den første ambassade for vores nordliggende naboer. Den kan prale af 3 udsendte, 14 lokalt ansatte og 2 studentermedarbejdere, foruden 5 ansatte ved Innovasjon Norge. Læs mere om deres indsats for erhvervslivet her: https://www.innovasjonnorge.no/.
Ambassaden arbejder sammen med de øvrige 12 honorære konsulater i Danmark, Torshavn og Nuuk. Disse konsulater bistår de 16.000 nordmænd, som er bosat i Danmark, med f.eks. fornyelse af pas og de er en del af netværket for både erhverv og kultur, samt kriseberedskabet.

Store dele af Norge ligger nord for polarcirklen og nordområderne fylder meget på dagsordenen. Nogle af landets største industri ligger i dette område, hvor 10 % af den norske befolkning bor. I modsætning til de store overskrifter i medierne, så forsikrer Hadland os, at det internationale samarbejdet omkring Arktis er stabilt og godt.
Til efteråret udkommer en rapport om Norges fremtid og visioner for Arktis. En lignende rapport vil blive udgivet i Danmark til næste år, forlyder det.

Et af de større spørgsmål omkring Arktis er grænser og tilhørsforhold – derfor tog Hadland også chancen for at klargøre det norske ejerforhold af Svalbard, som nogle mener er diskuterbart. Denne øgruppe bliver betragtet som en region på lige fod med alle andre og i år kan de fejre 100-års jubilæum for Svalbardtraktaten, som blev underskrevet i Paris efter 1. verdenskrig.

Efter præsentationen blev vi vist rund på ambassaden og fik taget et super billede:
Instagram Norgesambassadecph

Vi takker mange gange for et spændende oplæg og en godt besøg! Vi glæder os til at se jer i Norden!

Du kan følge på #NorgeiDK for flere norske oplevelser! Læs mere om ambassaden her:
https://www.norway.no/no/denmark/

FNUs sommertur til Færøerne

FNUs sommertur til Færøerne

Den 1.-7. august 2018 var 14 nye og gamle FNU’ere samlet på Færøerne for at være med på FNU Danmarks første store sommertur siden Lofoten-turen tilbage i 2014.

Efter vi ankom i lufthavnen, hentede vi to lejede biler og kørte af sted til vores base, som var en spejderhytte i bygden Selletræ. Bygden lå lidt afsides med lidt over en times kørsel til Torshavn – til gengæld var der en fantastisk udsigt over vandet og til nogle af de andre øer.

Vi sov i tomandsværelser i køjesenge i nogle barakker, som lå tæt ved spejderhytten – dog var der så mange ekstra værelser, at mange af os sneg os til at få et singleværelse. Spejderhytten var egentlig et stort hus i flere etager. Dog brugte vi kun stueetagen, hvor der var et stort køkken, hvor vi hver dag lavede mad (efter vi lige havde lært, hvordan vi slog gaskomfuret til). Stuen blev brugt til at spise morgenmad og aftensmad, ligesom vi også fik spillet en del kortspil.

Det meste af tiden var vi dog ude at opleve øerne og den helt igennem fantastiske natur. Alt ser så grønt og frodigt ud på Færøerne, og man kan i den grad godt forstå, hvorfor særligt får har det herligt der.

Den første dag tog vi på en vandretur til et populært naturområde, Saksun, som er en bygd, som ligger ved en smal fjord, som har høje fjelde på begge sider. Vi havde en lokal guide til at hjælpe os med at finde vej i Birgit Sivertsen, og hun gav os også en masse indsigt i livet på Færøerne.

Dag to blev brugt i hovedstaden Torshavn, hvor vi startede med at få en rundvisning i deres parlament Lagtinget. Guiden gav os en grundig introduktion i færøsk politik og svarede på vores spørgsmål – blandt andet hvordan de færøske politikere forholder sig til selvstændighed for Færøerne. Efter lidt sightseeing i byen, tog vi til universitet. Her hørte vi fra en af underviserne, hvordan uddannelsessystemet fungerer, og hvilke uddannelsesmuligheder der er på øerne. Vi mødte også rektor, som kunne give os ekstra indsigt i færingernes selvstændighedstrang, da han har skrevet en ph.d. om emnet. Vi sluttede af med at se en ruin i Kirkjubøur, der ligger tæt ved Torshavn.

På tredjedagen tog vi fra morgenstunden af til bygden Vestmanna, hvor vi fik en bådtur og så på grotter. Senere på dagen tog vi til bygdfest på øen Nolsoy efter en 20 minutters færgetur fra Torshavn. Her oplevede vi den lokale kultur, da der både var fællessang og dans. Vi faldt også i snak med nogle af de lokale, som kunne fortælle, at stort set hver ø på Færøerne har en bygdfest i løbet af sommerperioden, og at mange deltager i flere af dem. Vi kunne også forstå, at slang for Torshavn bare er ”havn”. Så meget klogere drog vi hjem til spejderhytten, da klokken passerede midnat.

På fjerdedagen slappede vi af om morgenen og nød de pandekager, som nogle friske morgentyper havde lavet. Derefter tog vi på roadtrip og så nogle seværdigheder som bygderne Gjogv, Tjørnuvik og Oyndarfjøróur. Vi så også en stor sten, som eftersigende skulle kunne rokke – men åbenbart ikke lige den dag, vi var der.

På femtedagen sejlede 11 af os fra Sørvagur til øen Mykines og så de mange lunder (også kaldet søpapegøjer) samt fyrtårnet og den lille bygd på øen, hvor der bor fast 9 mennesker året rundt. Vi erfarede, at der tidligere var ti beboere, men en af dem var død et par dage i forvejen, og liget blev faktisk fragtet tilbage til øen i løbet af dagen, så man kunne holde begravelsen. De sidste tre fra vores gruppe tog til Torshavn og planlagde den afsluttende aften i spejderhytten. De lavede fx en quiz om Færøerne og pyntede spejderhytten op og lavede mad.

På sidstedagen gjorde vi rent og tog så til Gasadalur og så et berømt vandfald, inden vi kørte til lufthavnen og fløj hjem.

Jesper Gynther var rejseleder og arrangerede turen. Erhard Petersen fra Færøerne var medarrangør, men var desværre forhindret i at deltage de fleste dage.

Alt i alt var det en spændende tur, som både bød på en masse naturoplevelser, men også gav en fin indsigt i, hvordan livet er på Færøerne – ikke mindst for studerende. Ligeledes fik vi en fin indsigt i hele spørgsmålet om, hvorvidt Færøerne skal være selvstændige. Færøerne kan i hvert fald klart anbefales som rejsemål. FNU håber også, at der kan komme en sommertur igen i fremtiden, så vi sammen kan opleve noget mere af Norden.

Bedste hilsner
Jesper Gynther

Vi siger tusind tak til Gry Ransdal Hansen for de flotte billeder!!!

FNU deltog i Ungdommens Nordiske Råd

FNU deltog i Ungdommens Nordiske Råd

Den 26.-28. oktober 2018 blev der afholdt Ungdommens Nordiske Råd i den norske hovedstad Oslo. En masse ungdomspartier og organisationer var mødt op for at stemme om forslag, som efterfølgende så skulle tages op hos ”de voksne” i Nordisk Råd.

FNU havde observatørstatus og kunne derfor ikke stemme om forslagene. Vi havde dog fået lov til at komme med forslag og to af dem fik flertal. Det ene forslag gik ud på, at der skal være mere samarbejde om infrastrukturprojekter mellem de nordiske lande, og at der eventuelt skal nedsættes en arbejdsgruppe. Det andet forslag handlede om, at vi skal have pasfriheden tilbage i Norden. Vi havde også et tredje forslag. Det handlede om, at programmer for børn, der er produceret i Norden, skal sendes på originalsproget og ikke dubbes. Fx skal der ikke være dansk tale, når der bliver vist et afsnit af Pippi Langstrømpe på dansk fjernsyn. Det blev dog stemt ned.

Der blev desuden valgt en ny formand for Ungdommens Nordiske Råd. Den nye formand er Barbara Gaardlykke Apol fra Færøerne, som vandt uden afstemning, da modkandidaten valgte at trække sit kandidatur.

FNU Danmark var repræsenteret til Ungdommens Nordiske Råd af Jesper Gynther.

Læst sessionens slutdokument her:
UNR slutdokument 2018 slutliga

Arktis: Klima og politik

Arktis: Klima og politik

Tirsdag d. 21/10 åbnede Foreningen Norden på Frederiksberg op for en spændende aften på Frederiksberg Gymnasium, hvor fremtiden for Arktis var emnet.

Her kom oplægsholderer med forskellige vinkler på de udfordringer og muligheder, som klimaforandringerne på en gang fører med sig.

Oplægsholderne og de enkelte indlæg:

Per Stig Møller lagde ud med at fortælle om, hvordan han i sin tid som udenrigsminister havde søgt at inddrage Grønlands landsstyre så meget som muligt i udenrigspolitiske beslutninger der vedrørte Grønland. Han påpegede vigtigheden af, at Danmark og Grønland arbejder sammen om beslutninger i Arktis, så det udenrigspolitiske samarbejde præges af tillid.

Connie Hedegaards kunne berette om hendes arbejde med klimaforandringer og grøn omstilling, derunder at klimaforandringerne på en gang indebærer lokale muligheder for samfundene i Arktis men problemer globalt set. Hun pegede på energieffektivisering og grøn teknologi som løsningen, der både tilgodeser miljøet og en voksende verdensbefolkningen på samme tid. Dertil bemærkede hun også, at Danmark kunne lære lidt af Sveriges mere vedholdende holdning, når det gælder om at udvikle og implementere grøn teknologi og i internationalt samarbejde på miljøområdet.

Katarina Ammitzbøl fra Mærsk fortalte i sit oplæg om mulighederne for øget skibstrafik i et Arktis, hvor isen ikke længere dækker året rundt. Hun nævnte en nylig prøvesejlads fra Pusan i Sydkorea til Skt. Petersborg ved Rusland Østersøkyst som et eksempel på fremtidens handelsveje henover det arktiske område. I den sammenhæng ser hun skibstrafikken have en afgørende rolle i fremtidens transport af bl.a. fødevarer, hvilket igen skal bidrage til at nedsætte madspildet til gavn for miljøet og en voksende verdensbefolkning.

Efter disse tre oplæg, var det tid til, at ungdommen kom med sin vinkel på tingene.

Undertegnede fortalte om FNU og vores søsterforenings involvering i forskellige projekter, der har med Arktis og miljøpolitik at gøre. Som eksempler på dette var miljøprojektet ”Det Nya Norden”, som jeg selv deltog i tilbage i maj måned, og ikke mindst de tidligere ekspeditioner til Jokkmokk vintermarked og Jokkmokk Winter Conference, hvor FNU-medlemmer drøftede klimaforandringernes betydning for Arktis, og samtidig fik mulighed for at opleve traditionel samisk kultur tæt på.

Til sidst fortalte Christian Bülow fra Ungdommens Nordiske Råds (UNR) præsidium om Norden og det nordiske samarbejde, som det ser ud fra hans post i UNR-præsidiet. Han pegede på, hvordan Norden havde været på forkant med udviklingen, og således havde tjent som model for senere internationalt samarbejde. Eksempler på dette er blandt andet pasunionen mellem de nordiske lande (fra 1954) og svanemærket (fra 1989).

Herefter var det tid til en spørgerunde, hvor de to unge paneldeltagere kom omkring mulighederne for unge i Arktis, udgifterne til andre nordiske landes studerende i Danmark samt nødvendigheden af at Norden også samarbejder med Rusland og vores øvrige naboer i Arktis og Østersøen.

Alt i alt en spændende aften, hvor vi kom omkring alt fra udenrigspolitik, rigsfællesskabets fremtid, og hvordan Norden kan være et forbillede for den fremtidige udvikling.

Skrevet af Rasmus Gregers Madsen, lokalformand i FNU København

Høstmøde i Helsingfors!

Høstmøde i Helsingfors!

Høstmøde 2018 i Helsingfors

d. 5.-7. oktober afholde Foreningen Nordens Ungdoms Forbund (FNUF) høstmøde i Helsingfors med repræsentanter fra alle FNU foreninger, med undtagelse af Sverige.
Vi ankom fredag aften, hvor programmet stod på dejlig mad på Restaurant Lönkka og en uformel sammenkomst med alle repræsentanterne, samt FNUF kontorets nye medarbejder Maja, UNR-koordinator Christa Elmgren og Præsidenten for Ungdommens Nordiske Råd; Kati Systä.

Lørdag fortalte Kati om UNR og deres arbejde, hvorefter vi fik besøg af Johan Aaltonen fra Nordvision/YLE, som holdte et oplæg. Vi fik også mulighed for at vise vores bogmærke og alle var med på at tage testen, selvom ingen kunne sætte hak i alle.
Dagen gik med selve høstmødet, hvor der var mange ting på dagsordenen. Referat af mødet kan læses nedenfor i den vedhæftede fil.
Efter mødet afslutning blev der taget billeder og optaget film med deltagerne.
Næste skridt på programmet var et besøg til Tempelpladsens Kirke, som er en rund kirke indfældet i klippen, der danner væggende og et stort vindue i toppen til at lyse kirken op.
Aftenen stod på mad ved Zetor, som er en restaurant med dekoration fra den tjekkiske traktor af samme navn. Maden var fantastisk og menuen bød på spændende retter med elg eller rensdyr.

Søndag gik vi en tur rundt i Helsinki for at se nogle af seværdighederne, som f.eks. Cafe Fazer, Promenaden, Sildemarkedet, Senatet og selvfølgelig en Mumi Cafe! Derefter besøgte vi det nye kunstmuseum Amos Rex, hvor vi så en udstilling med flere rum, hvor lys og lyd var i fokus. Det var rigtig spændende og bestemt et besøg værd!
Vi siger tak for et godt møde og et spændende besøg i Helsingfors!

Referat fra Høstmødet 2018

Cafe Norden 2018

Cafe Norden 2018

D. 28.-30. oktober 2018, Oslo

FNU Norge havde inviteret på en hyggelig weekend med vores nordiske søsterorganisationer. Temaet for Cafe Norden i år var “Hygge” og vi fik rig mulighed for at praktisere det på de tre dage vi samledes i det friskblæste Oslo.
Fredagen stod på ankomst og samling ved Abberdiengen (foreningens lokaler), hvorefter vi fik en kort introduktin til programmet og et spændende oplæg fra Siw Fjelstad, styrelsesmedlem af Foreningen Norden i Norge, som fortalte om nordiske værdier og skolens rolle i at støtte op om disse.

Lørdag fik vi muligheden for at se Oslo, med en rundtur i centrum og et besøg på Voksenåsen, som udover at være hotel og konforencecenter også er center for svensk-norsk samarbejde. Vi fik en fantastisk lunsj og nød den flotte udsigt. Efterfølgende var der fri leg i nogle timer, hvor nogle tog chancen for at komme ind til byen. Vi mødtes igen på Abberdiengen for at starte på vores gruppearbejde. Den ene gruppe fokuserede på marketing og social media til at fortælle om Norden. Den anden arbejdede med resolutionsforslag til Ungdommens Nordiske Råd.
Om aftenen havde FNU Norge inviteret til Nordisk kulturkveld, hvor vi fik snakket med lokale nordmænd. En hyggelig aften blev afsluttet af et besøg på en coktailbar i byen.

Søndag arbejdede vi videre i grupperne og præsenterede vores tanker for hinanden. Det blev til en Facebook-gruppe Norden för Unga, nogle ideer til at hvordan man kan benytte “hygge” til at brande Norden og hvad det er, og flere foreslag til UNR som FNU Norge ville arbejde videre med.

Efter programmets afslutning besluttede vi at tage til Frognerparken ved Vigelandsanlegget for at se de fantastiske kunstværker af Gustav Vigeland og nyde det gode vejr. Vi fik en kop varmt på cafeen og gik en tur rundt i parken, før folk så småt begyndte at søge mod lufhavnen for at komme hjem.

Vi siger tusind tak til FNU Norge for en flot tur, godt selskab og spændende indlæg. Cafe Norden er en stolt tradition, hvor vi årligt mødes for at skabe sociale relationer landende imellem og få brugt de skandinaviske sprog til at lære mere om hinanden. Det var sandeligt en hyggelig oplevelse!

På tur i Grænselandet

På tur i Grænselandet

I weekenden fra den 24. til den 26. august mødtes fire friske FNU´ere i Sønderborg. Ved ankomsten om fredagen var der kultur-og idrætsdag, hvilket gav mulighed for mange interessante oplevelser, herunder en tur til Verdens Ende og en aftenløbetur.

Om lørdagen stod den på frisk luft og læring, i form af en tur til Historiecenter Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle. På historiecentret kunne man bl.a. se det udstyr de danske og tyske soldater anvendte i 1864. Her var der også mulighed for at få en mere retvisende forklaring på, hvorfor tingene gik så galt, som de gjorde. Den gamle fortælling om at tyskerne vandt, fordi de havde bedre geværer, blev nedtonet. I stedet blev det fortalt, at de tyske soldater var bedre trænet end de danske, og de var endvidere i overtal. Derudover havde tyskerne bedre kanoner, som havde længere rækkevidde end de danske kanoner, hvormed tyskerne kunne ramme danske mål, uden at danskerne kunne skyde igen.

Turen til og fra historiecentret forgik ad den naturskønne gendarmsti, hvorfra vi kunne se Broagerland, hvorfra tyskerne bombarderede Dybbøl.
Senere om lørdagen gik turen gennem Sønderborg, hvor vi bl.a. så Sønderborg slot. Sønderborg slot blev, ligesom mange andre bygninger, skudt i sænk i 1864, men blev hurtigt genopført og anvendt som tysk militærkasserne frem til 1919.
Efter at have været forbi slottet gik turen ned til havnekajen, hvor der blev tid til et lille musikalsk indslag. Da vi havde været rundt i Sønderborg, gik resten af aftenen med hjemlig hygge og hjemmebagt kringle.

Tak for en hyggelig og lærerig tur, med masser af gode oplevelser.
Mojn fra Niels.