I weekenden fra den 24. til den 26. august mødtes fire friske FNU´ere i Sønderborg. Ved ankomsten om fredagen var der kultur-og idrætsdag, hvilket gav mulighed for mange interessante oplevelser, herunder en tur til Verdens Ende og en aftenløbetur.
Om lørdagen stod den på frisk luft og læring, i form af en tur til Historiecenter Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle. På historiecentret kunne man bl.a. se det udstyr de danske og tyske soldater anvendte i 1864. Her var der også mulighed for at få en mere retvisende forklaring på, hvorfor tingene gik så galt, som de gjorde. Den gamle fortælling om at tyskerne vandt, fordi de havde bedre geværer, blev nedtonet. I stedet blev det fortalt, at de tyske soldater var bedre trænet end de danske, og de var endvidere i overtal. Derudover havde tyskerne bedre kanoner, som havde længere rækkevidde end de danske kanoner, hvormed tyskerne kunne ramme danske mål, uden at danskerne kunne skyde igen.
Turen til og fra historiecentret forgik ad den naturskønne gendarmsti, hvorfra vi kunne se Broagerland, hvorfra tyskerne bombarderede Dybbøl.
Senere om lørdagen gik turen gennem Sønderborg, hvor vi bl.a. så Sønderborg slot. Sønderborg slot blev, ligesom mange andre bygninger, skudt i sænk i 1864, men blev hurtigt genopført og anvendt som tysk militærkasserne frem til 1919.
Efter at have været forbi slottet gik turen ned til havnekajen, hvor der blev tid til et lille musikalsk indslag. Da vi havde været rundt i Sønderborg, gik resten af aftenen med hjemlig hygge og hjemmebagt kringle.
Tak for en hyggelig og lærerig tur, med masser af gode oplevelser.
Mojn fra Niels.
Comments are closed