Vi besøgte Den Norske Ambassade fredag eftermiddag for at høre mere om deres virke, deres historie og den norske interesse i Arktis.
De norske ambassade har til formål at præsentere Norges interesser i Danmark. Derfor er de en aktiv medspiller i politik, kulturen, erhvervslivet og det nordiske samarbejde blandt deres og vores borgere.
Vi blev budt velkommen af Erlend Sannes Hadland, som er
ambassadesekretær og er en af de udsendte administrative medarbejdere, som
udskiftes med 3-4 års mellemrum. Han er ansat af ”Utenrikstjenesten”, som
samlet har ca. 2.550 ansatte og 99 udenrigsstationer.
Han fortæller at tilstedeværelsen i andre lande kan være skiftende, alt efter
den politiske prioritering, med eksemplet på en halvering af udsendte til
ambassaden i København over de seneste år. Der er sket et skifte, hvor man i
langt højere grad flytter opgaverne over på ansatte, som er fra lokalområdet og
har den rigtige ekspertise.
Selvom ambassaden kun har været ude omkring Langelinje siden
2015, så har Norge haft en dansk ambassade i København siden 1905 – den første
ambassade for vores nordliggende naboer. Den kan prale af 3 udsendte, 14 lokalt
ansatte og 2 studentermedarbejdere, foruden 5 ansatte ved Innovasjon Norge. Læs
mere om deres indsats for erhvervslivet her: https://www.innovasjonnorge.no/.
Ambassaden arbejder sammen med de øvrige 12 honorære konsulater i Danmark,
Torshavn og Nuuk. Disse konsulater bistår de 16.000 nordmænd, som er bosat i
Danmark, med f.eks. fornyelse af pas og de er en del af netværket for både
erhverv og kultur, samt kriseberedskabet.
Store dele af Norge ligger nord for polarcirklen og
nordområderne fylder meget på dagsordenen. Nogle af landets største industri
ligger i dette område, hvor 10 % af den norske befolkning bor. I modsætning til
de store overskrifter i medierne, så forsikrer Hadland os, at det
internationale samarbejdet omkring Arktis er stabilt og godt.
Til efteråret udkommer en rapport om Norges fremtid og visioner for Arktis. En
lignende rapport vil blive udgivet i Danmark til næste år, forlyder det.
Et af de større spørgsmål omkring Arktis er grænser og tilhørsforhold – derfor tog Hadland også chancen for at klargøre det norske ejerforhold af Svalbard, som nogle mener er diskuterbart. Denne øgruppe bliver betragtet som en region på lige fod med alle andre og i år kan de fejre 100-års jubilæum for Svalbardtraktaten, som blev underskrevet i Paris efter 1. verdenskrig.
Efter
præsentationen blev vi vist rund på ambassaden og fik taget et super billede:
Instagram Norgesambassadecph
Vi takker mange gange for et spændende oplæg og en godt besøg! Vi glæder os til at se jer i Norden!
Du kan følge på #NorgeiDK for flere norske oplevelser! Læs
mere om ambassaden her:
https://www.norway.no/no/denmark/
Comments are closed